|
|
|
Spritbilister mister kortet - så enkelt er det!
Der må være noget galt med folk, der kører spritkørsel. For de ved jo godt, at spritten gør dem til de rene dødsmaskiner i trafikken! Det er da også tydeligt, at spritkørsel er ved at gå af mode. Men desværre er der stadig alt for mange tilbage på gader og veje. De skal væk, så derfor har Danmarks Dyreste Taxa hævet priserne. Vel at mærke med samme elendige service!
Altid tre regninger for spritkørsel
1: månedsløn gange promille = bøde Hvis du får udbetalt 15.000 kroner om måneden og bliver stoppet med en promille på 0,6, koster det dig 9.000 kroner – og den promille kan du såmænd komme op på efter bare to øl! Og dobbelt så mange øl betyder dobbelt så stor bøde! Er promillen over 2, skal du også en tur i fængslet! 2: hit med kørekortet Vi nøjes ikke med små-klip i kørekortet for spritdomme. Vi klipper det hele. Er promillen under 1,2 ”nøjes” du med en betinget frakendelse – eller kørselsforbud, hvis kørekortet er nyt. Over 1,2 i promille betyder, at du må undvære kortet i mindst 3 år.
3: 10 timers kursus til 2.000 kroner Kører du spritkørsel, er der noget du ikke helt har fattet. Derfor må du på kursus i 4 x 2½ time for at lære om alkohol og trafik. Det koster dig 2.000 kroner. Men så skulle der også være en chance for, at du har lært at tage dit ansvar i trafikken alvorligt.
Klik her og få mere at vide om bøder og klip i kortet!
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|